Read it after the cut or at Shoutoutmusic
Før Dúné’s koncert på Voxhall, mødte Mattias Kolstrup, forsangeren fra Dúné, veloplagt op til et interview. Efter lidt smalltalk bliver det første spørgsmål smidt på bordet, det forlyder ”Er der forskelle på at optræde i Danmark og i udlandet?” hvilket bliver efterfulgt af et hurtigt svar fra Mattias hvor han fortæller om når de optræder hjemme i Danmark, så er danskerne meget (sagt med jysk accent) ”hvaaa, hvad er det nu for noget det her?” Hvorimod i Tyskland hvor folk går fuldstændig amok bare de fornemmer energi, og det hele kommer til at minde om en heavy koncert pga. diverse moshpits og folk går fuldstændig amok.
Snakken falder hurtig over på en koncert de havde i Japan, hvor de er helt vildt høflige, og fortæller om journalisterne har hver deres faste plads på koncert stedet, og til den koncert de havde der nede var der kun piger, måske en enkelt dreng, men det var vist også det.
En tredje historie Mattias fortæller om var til en koncert i Rusland, hvor folk bare godt kan lide at have det sjovt. Mattias fortæller: ”Vi spillede i Sankt Petersborg, eller i hvert fald 2-3 timer uden for Sankt Petersborg i marts måned, hvor der var mellem -10 og -15 grader og sne overalt. At spille i Rusland vil altid være noget specielt. Man prøver at fikse det hele i forvejen, men alt går galt når man først er der”
Et andet spørgsmål lyder, om de har haft en sjov/vild oplevelse med en fan. Mattias tænker sig om hvorefter han begynder at fortælle: ”Jeg kan huske en, fra da vi var i Rusland hvor de er meget dedikeret, hvilket er modsat Danmark, hvor de er lidt mere tilbageholdte. Men i Rusland, første gang vi var der, oplevede vi nogen der havde lånt sin fars gamle smadret bil og kørt tværs 3000 km tværs over landet, bare for at se os i en halv time i et tv-show. Der var også engang 2 piger der var fløjet fra Ural. De tog fra Ural med tog i 3 timer til den nærmeste lufthavn, hvor de havde fløjet til Moskva, og så taget bussen til Sankt Petersborg og så med en bus fra Sankt Petersborg til det skisportssted hvor vi skulle optræde.”
Pludselig kom han i tanke om en tidligere oplevelse, hvor de havde opvarmet får Fall Out Boy i Berlin, hvor Malthe og ham selv, sad ude foran spillestedet og chillede lidt og ventede på at de andre kom kørende i deres daværende gamle ni personers bus, hvor de pludselig kunne hører nogen råbe ”hey! That’s those bad guys from that band” hvorefter de løber hen til os, og de fungerede nærmest som en magnet, så pludselig står der en stormængde mennesker hvor de forsøgte at give så mange autografer som muligt, men det ender med at deres daværende manager (som også er Mattias’ bror) var nødt til at få fat i en taxi for at køre dem 300 meter op af vejen for at komme op til bussen.
Hver musiker har en sang de bedst kan lide at spille, for Mattias er det den helt nye sang ”Wanted Out” da han elsker at spille nye sange, specielt fordi det giver en lille citren og lidt gåsehud. Hvorefter man så passende kan spørge ham om hvad han godt kan lide ved at spille koncerter. Mattias forklarer: ”Det sjove ved at spille en koncert, er for mig der hvor jeg føler mig allermest i live, der hvor jeg er i mit rette element. Der er for mig et sceneliv og et normalt liv og det med at stå på en scene og performe, og have det der energi kørende med publikum, at løbe stakåndet frem og tilbage og bare flippe ud på en måde som man normalt ikke kan gøre. Jeg synes virkelig det er en livsforstærkende medicin på mange måder”.
Som mange nok ved har Dúné mistet to bandmedlemmere, Cecilie og Malthe, hvilket gør at de nu er 5 i bandet, noget der har undret mig er at de spiller koncerter som om intet er hændt hvilket ledte hen til det næste spørgsmål ”I har mistet to bandmedlemmerne, men alligevel spiller i som om intet er hændt, hvordan gør i det? Hvad driver jer?” til det svarer Mattias ”Altså vi har jo gjort det her i 10 år ikke? Og det at vi var 7 mennesker gjorde det nærmest umuligt at det ikke ville ske. Selvfølgelig ændrer stemningen når en person forlader bandet, men på den måde synes jeg også vi har fundet hinanden og vi er vokset rigtig meget, og vi har i virkeligheden genfundet os selv til at finde kærligheden igen til at spille på scenen”
Dúné har nu valgt at spille tre sange på deres ”Just For Fun” tour, hvorfor lige de tre sange (Wanted out, Renegade og All That I Have) ”Der ligger selvfølgelig mange grundige overvejelser bag det. Og vi har rigtige mange nye sange og vi vil rigtig gerne have noget med noget energi, så folk ikke bare tænker at nu bliver Dúné sådan noget langsomt og kedelig noget. Så det skulle være nogle sange med noget energi i, og det skulle være nogen sange vi alle synes ville være rigtig fede at spille live”
Dúné flyttede fra år tilbage til Berlin for at finde inspiration til at lave musik, så vi ville gerne høre hvor inspirationen kommer fra. Mattias svarer: ”Jeg må indrømme at det hele faktisk kommer ud i det blå, hvor man pludselig begynder at nynne en eller anden tilfældig melodi, og så efterfølgende en tilfældig tekst. Jeg kan ikke rigtig udpege at græsset er grønt, og derfor skriver jeg en tekst om det. Det er faktisk ret syret, for jeg kan tydeligt huske at jeg ikke var så gammel da jeg begyndte at skrive sange. Og i starten var det utrolig svært at få hul på det”
Dúné har annonceret at de engang i 2012 udgiver næste album. Hvad kan Dúné fans vente på det album? ”Det er vi faktisk ved at finde ud af lige nu, vi vil gerne have et råt udtryk. Det skal lyde som et band der kommer ind, og så spiller de bare rock ’n’ roll, og så kommer der en anden sindssyg professor ind over og spiller nogen gode melodier, og på en eller anden måde skal vi have sangene til at spille med hinanden.
En sjov ting de blev spurgt om, i Go aften Danmark under Skanderborg Festivalen, var om de var krævende på deres ønskeliste, hvor spørgsmålet lød om de skulle have sorteret nogle M&M’s fra. Det er 2 måneder siden, så vi ville hører om der er ændret noget. ”Nej der går lang tid. Der skal mange millioner plader til før sådan noget sker. Vi gider slet ikke sådan noget.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar