tirsdag den 25. oktober 2011

Poplick article

Here is a article from Poplick about Dúné new video!

Read it after the cut or here: poplick.dk


Dúné jagter ung, såret kvinde i ny video

Dúné står bag soundtracket til den nye danske film 'ID:A'. Instruktøren har forsøgt at få band og film til at smelte sammen i den tilhørende musikvideo. Det lykkedes næsten.

Dúné står med et covernummer af Talk Talks gamle 80'er-hit 'Life's What You Make It' bag soundtracket til den nye danske thriller 'ID:A'. Instruktøren ville i den tilhørende musikvideo forsøge at få band og film til at smelte sammen, og det lykkedes næsten.

Filmen handler kort fortalt om en ung pige, der vågner op ved en flod i Frankrig, såret og med en kuffert fuld af penge ved sin side. Hun husker ingenting og jages uforstående gennem filmen af mystiske mænd, der formentligt er ude efter pengene.

I musikvideon forsøger instruktøren som sagt at få Dúné til at smelte sammen med filmens handling. Man ser bandet i vild biljagt, falde i vandet og derefter optræde i Det Kongelige Teater iklædt det stiveste puds. Ideen er god nok, men band og film glider aldrig helt rigtig ind i hinanden.

Der klippes alt for hurtigt i videoen, så man for eksempel ikke rigtig fanger, at Dúné er med i en biljagt. Man ser heller aldrig bandet på scenen i Det Kongelige Teater. De har fint tøj på, og der klippes til publikum i salen, men det er tydeligt, at det hele er optaget hver for sig. Det er ærgerligt, for ideen er rigtig god, og som sådan passer den hurtige klipning godt til filmen og sangens hæsblæsende tempo. Man kunne for eksempel godt lige have fyldt Det Kongelige Teater med statister og så lade bandet stå rigtigt på scenen.

Det er en flot video, og en god teaser for filmen med Tuva Novotny i rollen, som den jagede pige. Filmen har premiere 24. november. Der er lidt længere til et nyt album fra Dúné. Vi glæder os mest til det sidste.

Se videoen til Dúnés 'Life's What You Make It' HER.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar