Here's an article about Dúné saying "NO" to differents TV-shows like "All stars" and "Vild med dans" (dancing with the starts) :) Only in danish!
Read it after the cut!!!
/Ekstra bladet
Via Dúné support
Tv-kanalernes tungeste skyts i kampen om seerne har i flere sæsoner betydet masser af kendte på skærmen, der danser, synger og ræser og spiller bold i underholdningsprogrammer som Vild med Dans, All Stars, Djævleræs og Høvdingebold.
Mens blandt andet Hella Joof, Johnny Reimar, rapperen U$O og Kaya Brüel har sagt ja til at være med i efterårets fredagssatsninger på DR og TV2, og dermed skal forsøge sig i henholdsvis Vild med Dans og Skjulte Stjerner, så er der andre, der aldrig kunne forestille sig at være med i den slags.
Nej, nej og atter nej
Bandet Dúné, der i over 10 år har haft succes med musikken og til næste år udkommer med endnu et album, har sagt nej til samtlige ting, de er blevet tilbudt.
- Vi er blevet spurgt om alt fra Vild med Dans til All Stars og Høvdingebold. Men vi siger konsekvent nej til at være med i de programmer, fortæller Matt Kolstrup fra bandet.
- Vi er musikere, vi er ikke kendisser. Vi har ikke behov for at være en del af det, heller ikke selvom vores pladeselskab mener, at de ville være god promovering, tilføjer badmedlemmet Ole Bjørn Sørensen.
Topmave og fire børn
Kun to ting kan få drengene til at ændre mening.
- Vi kunne måske finde på det, hvis pengene gik til et godt formål, så vi hjalp nogen ved at gøre det, siger Matt Kolstrup og tilføjer:
- Eller hvis vi engang sidder fraskilte med fire børn og topmave, og vi virkelig bliver nødt til at tjene de penge, siger han.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar