Dúné mister endnu et medlem. Trommeslager Malte Aarup-Sørensen forlader gruppen. »No juicy details«, udtaler bandet. Få de ikke-juicy detaljer her.
10 år har Dúné spillet sammen, men nu slutter eventyret for trommeslager Malte Aarup-Sørensen. Eller som man siger: Et nyt begynder. I november valgte gruppens eneste pige, Cecilie Dyrberg, at gå egne veje, og med Maltes udtræden bliver Dúné altså til en kvintet.
»Der vil helt sikkert være folk, der spørger efter juicy detaljer om, hvorfor dette er sket, men de findes bare ikke«, udtaler keyboardspiller Ole Bjørn. »Vi bevægede os bare i forskellige retninger rent musikalsk«, fortsætter han.
Malte selv fortæller: »Jeg vil savne at være en del af bandet, men jeg vil gerne understrege, at dette ikke er enden på min musikalske karriere«.
Bandet har hyret en trommeslager til sommerens forestående jobs, så tabet af Malte kommer ikke til at gå ud over kommende koncerter. »I må hellere forberede jer – vi kommer til en by tæt på dig, og så skal der FESTES!«, afrunder forsanger Mattias Kolstrup opløftende pressemeddelelsen på bandets website.
God vind, Malte. Vi ser frem til flere onde trommeslag fra dig i fremtiden.
/Headliners
Not really anything new. Just the same as the press release
Another article after the cut!