mandag den 12. december 2011

Article from Gaffa (danish)

Here is an article about the new EP and the live-sessions :)

Read it after the cut!



/GAFFA


Den første december udsendte Dúné noget så sjældent som fire stille numre på jule-ep'en "Echoes Of December", der skal bringe Dúnés fans i julestemning. Den populære gruppe har også udsendt to livesessions via YouTube, som en adventskaldender til sine fans.

Videoerne, hvor Dúné indtil videre spiller numrene "Falling Into Pieces" og  "Face Among The Stars" fra ep'en, vil altså blive fulgt op af yderligere livesessions de to kommende søndage.
Se Dúné spille "Falling Into Pieces" og kom i julestemning her:

Se Dúné spille "Face Among The Stars" og kom endnu mere i julestemning her:


Dúné om "Echoes Of December"
"Vi havde en hel del rigtig gode sange, der var af en mere stille karakter, som vi rigtig gerne ville udgive. Siden vi har skrevet så mange sange til vores næste album, valgte vi at bruge et par uger på at indspille og udgive disse sange og udgive dem i december. Det er faktisk en smule intimiderende, da det er det første originale materiale, vi udgiver siden maj 2010".
- Piotrek

"Jeg er meget stolt af denne ep. For mig har det været en fed udfordring at lege med nogle andre aspekter af guitaren end det jeg plejer. Men bare lige for at understrege det: Vores næste album bliver ikke kun stille sange med trommemaskine."
- Danny

"Det har været en fantastisk læringsproces for os at producere, indspille og udgive ep helt selv. Ole Bjórn har gjort et fantastisk stykke teknisk arbejde, der har givet et resultat vi er meget stolte af. Det meste er indspillet i hans stue, hvilket også har givet en del problemer. Bl.a. da vi valgte at indspille vokaler den samme dag som hans forhave blev renoveret med tre meget larmende maskiner. På denne ep har Ole Bjórn også sin første tjans som frontvokalist på sangen "It Shouldnʼt Be All." Det tog noget tid at få ham overbevist, men efter en omgang seriøs opfordring gik han med til at gøre det, og hvilket resultat! Vi elsker hans stemme, og vi håber I gør det samme."
- Mattias

"Den oprindelige idé var at udgive én sang, hver advent, men da epʼen var færdig syntes vi det hele passede sammen så perfekt at de ville være ærgerligt at splitte sangene ad på den måde. Vi ser mere eller mindre hele epʼen som én lang sang mere end fire forskellige tracks med en intro og en outro."
- Ole Bjórn

Ingen kommentarer:

Send en kommentar